Cimon - en kærlig, kælen, klog og superflot schæfer
Min mor har en meget flot, ja smuk, kærlig og intelligent schæferhund,
der hedder Cimon. Jeg lufter ham rimelig tit. Han
er en meget social, venlig hund. Og mere intelligent, end jeg faktisk havde
troet, en hund kunne være, uden at blive trænet
helt enorm meget som brugshund af den ene eller anden art. Cimon er af meget
fin afstamning. Hans farfar er f.eks.
den meget smukke Natz vom Steigerhof, som der er to fotos af nedenfor. Cimons
forfædre har på både fædrende og
mødrende side opnået meget høje bedømmelser ved
brugshundeprøver og hundeudstillinger. Vi håber på, at
vi kan få
glæde af hans yderst behagelige selskab i mange år endnu. Når
Cimon leger sammen med flere andre hunde på samme
tid, viser hans godartede natur sig ved, at han altid forsvarer de svagere
hunde over for overgreb fra de stærke. Jeg har
udarbejdet et galleri med fotos, jeg selv har taget af Cimon.
GALLERI MED CIMON - KLIK HER!
K
Cimon syv uger gammel. Han var meget nuttet i den alder
og tiltrak sig stor opmærksomhed fra forbipasserende, når
vi var ude at lufte ham.
Et andet foto af søde lille Cimon, syv uger gammel.
Natz vom Steigerhof, Cimons farfar.
Natz vom Steigerhof igen, Cimons farfar og en stor avlskanon.
Cimons far, Baru von Haus Yü, også en stor tysk avlskanon.
Cimons søster, Cici, har fået meget høje bedømmelser
ved udstillinger.
Hun er noget mager i det, efter min smag, men sådan foretrækker
en
del schæferhundeejere, at hundene skal se ud.
To fem uger gamle hvalpe fra Cimons kuld dyrker kampleg.
Måske er én af de to små hvalpe vores Cimon?
Cimon tager sig en slapper på en af sine yndlingspladser: i sofaen i
stuen.
Slægten Monrad
Jeg nedstammer på min mors side fra den fornemme gamle slægt
Monrad, der kan føres tilbage til det sydlige Tyskland
i 1300-tallet. Slægten spredte sig hurtigt til DK. Der har været
mange danske præster, biskopper og højere embedsmænd
i slægten. Mange medlemmer af slægten, der nu har bredt sig over
flere kontinenter, har haft høj begavelse. Ditlev Gothard
Monrad, der var en meget indflydelsesrig sprogforsker, politiker, embedsmand
i centraladministrationen, biskop, teolog,
forfatter, skribent og kunstsamler i 1800-tallet, led af manio-depressiv psykose.
Han havde et såkaldt cyklotymt temperament.
Han var stort set altid manisk eller depressiv eller begge dele på én
gang. En psykiater, Johan Schioldann Nielsen, har skrevet
en doktordisputats om Monrad, der udkom på Odense Universitetsforlag
i 1983: "D.G. Monrad. En patografi." Heri betegner
han Monrad som "et genialt stemningsmenneske". Han påviser,
at Monrads manio-depressive sygdom i vidt omfang har
præget hans virke gennem hele livet, eller i det mindste fra omkring
12-årsalderen, hvor der er meget stor sikkerhed for at
antage, at hans sygdom allerede var brudt ud. Der er mange andre
medlemmer af slægten Monrad, der har været og er
manio-depressive foruden gamle Ditlev Gothard. I øvrigt har rigtig
mange store genier været ramt af sygdommen.
. Især mange forfattere. Jeg nedstammer ikke i lige linje fra gamle
biskop og konseilspræsident D.G. Monrad, men er
dog noget i familie med ham, da vi har fælles forfædre. Ligesom
ham er min mor, jeg og vores nærmeste forfædre ramt
af den manio-depressive sygdom.
BILLEDGALLERI OM SLÆGTEN MONRAD
Lidt om D. G. Monrad
Klaus Monrad: Brenner's historien om slægten Monrad
Tale af Monrad: "Dannevirkes Rømning" (1864)
Tale af Monrad: "Fortsat Kamp" (1864)
Motion
Jeg er meget glad for at dyrke motion, bl.a. fordi det ud over at være
sundt og slankende virker godt mod depressive til-
stande. Jeg vil gerne være alsidig, så jeg bruger hele kroppen
på mange forskellige måder. Jeg løber, svømmer,
styrke-
træner, cykler, går (med schæferhund, uden stave). Jeg vil
gerne dyrke endnu flere ting, men det må komme hen ad vejen.
Svømning
At svømme holder jeg rigtig meget af. Jeg plejer altid at gå
i sauna først. Så går jeg ind og svømmer uafbrudt
i
tre kvarter til en time. Det svarer til, at jeg får svømmet 1,5
til 2 km. Så går jeg i sauna igen. Bagefter er jeg helt
utrolig dejlig afslappet i både mit sind men nok især i kroppen,
der føles meget mat på en rar måde. Svømning er
ret effektiv hjerte/kredsløbstræning, hvis man træner med
tilstrækkelig høj intensitet. Desuden bruger man mange
forskellige muskler. Og bare det at have sin krop nedsænket i vand er
ifølge lægevidenskaben sundt på grund af, at
det ekstra tryk, kroppen udsættes for under vand i forhold til oven
vande, virker som en slags massage for hele
kroppen, og dette er blandt andre ting godt for blodomløbet. Da jeg
gik i 9. klasse, fik jeg et lille, meget nydeligt
diplom for, at jeg havde svømmet 2 km. i træk uden at holde pause
ved kanterne. Det var jeg lidt stolt af, jeg har
altid godt kunne lide at få diplomer for det ene eller det andet. Og
jeg er egentlig stadig væk lidt stolt af det, så
selvfølgelig skal det med her på min personlige hjemmeside:
Mit yndlingssvømmediplom (jeg har flere andre!) Jeg
svømmede 2 km. i træk uden pause. Det gør jeg stadigvæk
jævnligt nede i min lokale svømmehal Lyseng Svømmebad,
der er et rart sted at komme, som regel da, når der ikke
er alt for mange mennesker (jeg har efterhånden lært på
hvilke
tidspunkter, der er for proppet i løbet af ugen). Efter en svømmetur
på 1½-2 km. og to gange sauna føler jeg mig dybt afslappet!
Billedkunst
Århus har for ikke så længe siden fået nyt kunstmuseum:
ARoS. Jeg har været inde at se det et par gange, og
det er da flot, især indvendigt. Udefra set er det ikke ringe, arkitektonisk
set, men dog lidt legoklodseagtigt, som
det har været nævnt i medierne. Når jeg er i København
en sjælden gang, går jeg gerne på Glyptoteket, Statens
Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, eller tager en tur til Louisiana. Blandt
mine favoritter inden for billedkunsten
hører de danske og udenlandske COBRA-malere. Andre kunstnere, jeg virkelig
synes er fremragende, er Baselitz, Picasso
og Willem de Kooning. En sjælden gang kan jeg finde på at besøge
et århusiansk galleri, hvis jeg læser om en interessant
udstilling i Århus Onsdag, Aarhus Stiftstidendes netudgave eller JP.
Jeg maler også selv en gang imellem. Mine malerier er ab-
strakt ekspressionistiske. Jeg maler med acrylfarver i fin kvalitet fra Daler
Rowney. Tidligere malede jeg med oliefarver, men på
grund af giftigheden og stanken af opløsningsmidlerne og på grund
af oliefarvernes enormt lange tørringstid, er jeg gået over
til at male i acryl, der efter min mening giver de samme muligheder for at
udtrykke sig som oliefarverne. Jeg synes, at jeg har
fået malet et par gode og udtryksfulde billeder i ny og næ, men
er dog bestemt ikke nogen stor kunstner, selv om jeg da
gerne ville være det (de tjener jo kassen, udover at være berømte!).
Men jeg har faktisk aldrig brugt særlig meget tid på at
male, selv om jeg rigtig godt kan lide det, så der er mulighed for kunstnerisk
udvikling til det bedre.
Musik
Jeg er meget glad for musik, og jeg har en bred (og altid god) smag. Jeg
hører både klassisk og rock, blues og folk
i stor stil. Med hensyn til klassisk hører jeg næsten altid "kun",
hvad der efter min (og mange musikkenderes) mening
er de seks største: Bach, Haydn, Händel, Mozart, Beethoven og
Wagner. Med hensyn til rock kan jeg godt lide både
den hårde og den mindre hårde: AC/DC, Guns n' Roses, Van Halen
m.m. Jeg er også glad for Velvet Underground,
Lou Reed, Neil Young, Talking Heads, Jimi Hendrix, Michael Jackson, Roling
Stones, REM, det gamle Gasolin samt
mange andre gode navne.
Bøger
På grund af mine psykiske og sociale problemer var jeg i høj
grad en læsehest, eller som det mindre velvilligt hedder,
en bogorm, da jeg var dreng/ung. Jeg læste alt, hvad jeg kom i nærheden
af, da jeg først havde lært at læse. Jeg var
både den klogeste og den mest gammelkloge i min klasse i folkeskolen,
flere år foran selv de kvikkeste af de andre
elever i intellektuel udvikling. Da jeg havde læst alle (og jeg mener
alle) de bøger,
der havde min interesse, i Højbjerg
Biblioteks børneafdeling (Højbjerg Bib. er det næststørste
i Århus), tvang jeg mig til trods min usikkerhed og min sociale
fobi at bevæge mig ned at kigge i voksenafdelingen. Her stødte
jeg hurtigt på begrebet "verdenslitteratur", som fas-
cinerede mig meget: En række værker, som udgjorde det ypperste
inden for menneskets intellektuelle og sproglige
udvikling. Værker, som man burde have læst for virkelig at være
en kvalificeret åndspersonlighed. Religiøs, begavet og
ambitiøs, som jeg var, besluttede jeg mig for, at jeg i løbet
af mit liv ville læse mig igennem alle de store klassikere:
Goethe, Shakespeare, Dante, hele svineriet. Og helst selvfølgelig på
originalsproget! Jeg tog straks fat på opgaven,
men har endnu ikke fuldført den, og vil helt sikkert heller aldrig
fuldføre den. Det var bestemt heller ikke med noget
nær fuldt udbytte, jeg tilegnede mig den voksne verdenslitteratur som
12-årig. Men hvad, jeg fik stimuleret mine
sproglige og litterære evner, og fik også en vis stimulans til
min ellers skrantende selvfølelse ved at læse de helt store
værker allerede i før-teenagealderen. Jeg kom senere til at holde
meget af de danske forfattere Jacob Paludan og
Henrik Pontoppidan. Jeg har skrevet større opgaver om "Jørgen
Stein" og "Lykke-Per" på studenterkursus og
fik karaktererne 11 og 10 (kun 10, fordi opgaven var for lang, ellers ville
jeg have fået 11, sagde min lærer) .
Det gamle Grækenland
Jeg kom først til at vide noget om den græske
oldtid, da jeg som 16-årig startede i 1. g., og det synes jeg var alt
for sent. Jeg synes, at det gamle Grækenland styrer for vildt!
Græsk oldtid er virkelig noget, der rykker, også i
dén grad, på den fede måde!!!
Allerede i de første klasser i folkeskolen burde elever høre
om den græske oldtid,
synes jeg, i stedet for kun at blive bekendtgjort med elementer af den jødisk-kristne
kulturarv! Jeg kan lide at sætte
mig ind i alle aspekter af det gamle Grækenlands historie: religionen,
mytologien, arkitekturen, billedkunsten, filosofien,
sporten, politikken, litteraturen (herunder Homér, tragedierne og komedierne),
militærvæsenet, krigene m.m. Det er dejligt
at lære en meget mere frigjort kultur end den stramtandede kristne af
kende. Desuden er der noget meget mere demo-
kratisk over en kultur med polyteistisk religion end med de jødiske
og kristne monoteistiske religioner, hvor én enkelt
Jahve/Gud har al magten.
Der kommer mange gode programmer om oldgræsk kultur på Discovery
Channel. Blandt
andet har der været dybt interessante og underholdende programmer om
det sublime mesterværk: Athens Akropolis,
herunder Parthenon templet, Erechtheion, Propylæerne, Athene-statuen
m.m. Oppe på Aarhus Universitet er der et cool,
ret ukendt museum, der hedder Antikmuseet. Oprindelig brugtes museets samlinger
kun til undervisningsbrug på uni-
versitetet, men i dag er det også åbent for offentligheden to
gange om ugen. Det er lige blevet renoveret for 4 mio. kr.
Der er et link til det her: Antikmuseet
Aarhus Universitet. Entreen er gratis.
En af de flotteste græske atletstatuer. Statuen er udført af
Polykleitos, der havde værksted i Argos og regnes for en af antikkens
største billedhuggere, måske kun overgået af Fidias? Statuens
navn
er Doryforos, der betyder Spydbæreren (spydet er dog gået tabt).
En anden flot græsk atletstatue af Polykleitos. Forestiller en
atlet, der har
vundet ved en af de mange sportskonkurrencer, der afholdtes i det gamle Hellas.
Han er ved at sætte sejrspræmien, laurbærkransen, på
hovedet. De to statuer
vist her på siden regnes for at være Polykleitos' to bedste bevarede
værker.
Erechtheion, én af de smukkeste bygninger på Athens Akropolis.
Erechtheion fra en anden vinkel. Tænk, hvis Akropolis havde været
mere velbevaret i dag i stedet for at være blevet hærget på
den ene og
den anden og den tredje måde...Nu eksisterer "det virkelige Akropolis"
kun i fantasien og i rekonstruktioner, præget af faktuel viden, men
også
en del fantasi/gætteri!
Parthenon, det største tempel på Athens Akropolis. Blev
desværre delvist
ødelagt blandt andet af en eksplosion i et ammunitionsdepot, som tyrkiske
erobrere havde valgt at placere midt inde i den fabelagtige bygning! Kunne
de dog ikke have placeret dén store mængde sprængstof et
andet sted...?