Cimon - en kærlig, kælen, klog og superflot schæfer
Min mor har en meget flot, ja smuk, kærlig og intelligent schæferhund,
der hedder Cimon. Jeg
lufter ham rimelig tit. Cimon er af meget fin afstamning. Hans farfar er f.eks.
den meget smukke
Natz vom Steigerhof, som der er to fotos af nedenfor. Cimons forfædre
har på både fædrende og
mødrende side opnået meget høje bedømmelser ved
brugshundeprøver og hundeudstillinger. Vi
håber på, at vi kan få glæde af hans yderst behagelige
selskab i en del år endnu - han er desværre
efterhånden blevet 10 år gammel. Men stadig frisk og glad for
at lege!
Jeg har udarbejdet et galleri med fotos, jeg selv har taget af Cimon fra det
første år:
GALLERI MED CIMON - KLIK HER!
K
Cimon syv uger gammel. Han var meget nuttet i den alder
og tiltrak sig stor opmærksomhed fra forbipasserende, når
vi var ude at lufte ham.
Et andet foto af søde lille Cimon, syv uger gammel.
Natz vom Steigerhof, Cimons farfar.
Natz vom Steigerhof igen, Cimons farfar og en stor avlskanon.
Cimons far, Baru von Haus Yü, også en stor tysk avlskanon.
Cimons søster, Cici, har fået meget høje bedømmelser
ved udstillinger.
Hun er noget mager i det, efter min smag, men sådan foretrækker
en
del schæferhundeejere, at hundene skal se ud.
To fem uger gamle hvalpe fra Cimons kuld dyrker kampleg.
Måske er én af de to små hvalpe vores Cimon?
Cimon tager sig en slapper på en af sine yndlingspladser: i sofaen i
stuen.
Slægten Monrad
Jeg nedstammer på min mors side fra den fornemme gamle slægt
Monrad, der kan føres tilbage til det sydlige Tyskland
i 1300-tallet. Slægten spredte sig hurtigt til DK. Der har været
mange danske præster, biskopper og højere embedsmænd
i slægten. Mange medlemmer af slægten, der nu har bredt sig over
flere kontinenter, har haft høj begavelse. Ditlev Gothard
Monrad, der var en meget indflydelsesrig sprogforsker, politiker, embedsmand
i centraladministrationen, biskop, teolog,
forfatter, skribent og kunstsamler i 1800-tallet, led af manio-depressiv psykose.
Han havde et såkaldt cyklotymt temperament.
Han var stort set altid manisk eller depressiv eller begge dele på én
gang. En psykiater, Johan Schioldann Nielsen, har skrevet
en doktordisputats om Monrad, der udkom på Odense Universitetsforlag
i 1983: "D.G. Monrad. En patografi." Heri betegner
han Monrad som "et genialt stemningsmenneske". Han påviser,
at Monrads manio-depressive sygdom i vidt omfang har
præget hans virke gennem hele livet, eller i det mindste fra omkring
12-årsalderen, hvor der er meget stor sikkerhed for at
antage, at hans sygdom allerede var brudt ud. Der er mange andre
medlemmer af slægten Monrad, der har været og er
manio-depressive foruden gamle Ditlev Gothard. I øvrigt har rigtig
mange store genier været ramt af sygdommen.
Især mange forfattere. Jeg nedstammer ikke i lige linje fra gamle biskop
og konseilspræsident D.G. Monrad, men er
dog noget i familie med ham, da vi har fælles forfædre. Ligesom
ham er min mor, jeg og vores nærmeste forfædre ramt
af den manio-depressive sygdom.
BILLEDGALLERI OM SLÆGTEN MONRAD
Lidt om D. G. Monrad
Klaus Monrad:
Brenner's historien om slægten Monrad
Nyt: Man
kan følge min stamtavle fra og med min mor ved at ved klikke her!
Motion
Jeg er meget glad for at dyrke motion, bl.a. fordi det ud over at være
sundt og slankende virker godt mod depressive til-
stande. Jeg vil gerne være alsidig, så jeg bruger hele kroppen
på mange forskellige måder. Jeg svømmer, styrketræner
cykler, går (med schæferhund, uden stave). Jeg vil gerne dyrke
endnu flere ting, men det må komme hen ad vejen.
Svømning
At svømme holder jeg rigtig meget af. Jeg plejer altid at gå
i sauna først. Så går jeg ind og svømmer uafbrudt
i
tre kvarter til en time. Det svarer til, at jeg får svømmet 1,5
til 2 km. Så går jeg i sauna igen. Bagefter er jeg helt
utrolig dejlig afslappet i både mit sind men nok især i kroppen,
der føles meget mat på en rar måde. Svømning er
ret effektiv hjerte/kredsløbstræning, hvis man træner med
tilstrækkelig høj intensitet. Desuden bruger man mange
forskellige muskler. Og bare det at have sin krop nedsænket i vand er
ifølge lægevidenskaben sundt på grund af, at
det ekstra tryk, kroppen udsættes for under vand i forhold til oven
vande, virker som en slags massage for hele
kroppen, og dette er blandt andre ting godt for blodomløbet. Da jeg
gik i 9. klasse, fik jeg et lille, meget nydeligt
diplom for, at jeg havde svømmet 2 km. i træk uden at holde pause
ved kanterne. Det var jeg lidt stolt af, jeg har
altid godt kunne lide at få diplomer for det ene eller det andet. Og
jeg er egentlig stadig væk lidt stolt af det, så
selvfølgelig skal det med her på min personlige hjemmeside:
Mit yndlingssvømmediplom (jeg har flere andre!) Jeg
svømmede 2 km. i træk uden pause. Det gør jeg stadigvæk
jævnligt nede i min lokale svømmehal Lyseng Svømmebad,
som er et rart sted at komme. Efter en svømmetur på 1½-2
km.
og to gange sauna føler jeg mig dybt afslappet!
Musik
Jeg lytter mest til klassisk musik, især Mozart, Bach og Beethoven,
men også en hel del til Wagner, Händel og
Haydn. I min gymnasietid opdagede jeg fænomenet Glenn Gould, en fremragende,
genial pianist, der led af
Aspergers syndrom, og som er kendt for at have fortolket især Bachs
klaverværker suverænt bedre end nogen
andre. Inden for den rytmiske musik kan jeg især godt lide Jimi Hendrix,
Velvet Underground, Lou Reed, AC/DC
og Guns N´Roses.
Bøger
På grund af mine psykiske og sociale problemer var jeg i høj
grad en læsehest, eller som det mindre velvilligt hedder,
en bogorm, da jeg var dreng/ung. Jeg læste alt, hvad jeg kom i nærheden
af, da jeg først havde lært at læse. Jeg var
både den klogeste og den mest gammelkloge i min klasse i folkeskolen,
flere år foran langt de fleste af de andre
elever i intellektuel udvikling. Da jeg havde læst alle (og jeg mener
alle) de bøger,
der havde min interesse, i Højbjerg
Biblioteks børneafdeling (Højbjerg Bib. er det næststørste
i Århus), tvang jeg mig til trods min usikkerhed og min sociale
fobi at bevæge mig ned at kigge i voksenafdelingen. Her stødte
jeg hurtigt på begrebet "verdenslitteratur", som fas-
cinerede mig meget: En række værker, som udgjorde det ypperste
inden for menneskets intellektuelle og sproglige
udvikling. Værker, som man burde have læst for virkelig at være
en kvalificeret åndspersonlighed. Religiøs, begavet og
ambitiøs, som jeg var, besluttede jeg mig for, at jeg i løbet
af mit liv ville læse mig igennem alle de store klassikere:
Goethe, Shakespeare, Dante, hele svineriet. Og helst selvfølgelig på
originalsproget! Jeg tog straks fat på opgaven,
men har endnu ikke fuldført den, og vil helt sikkert heller aldrig
fuldføre den. Det var bestemt heller ikke med noget
nær fuldt udbytte, jeg tilegnede mig den voksne verdenslitteratur som
12-årig. Men hvad, jeg fik stimuleret mine
sproglige og litterære evner, og fik også en vis stimulans til
min ellers skrantende selvfølelse ved at læse de helt store
værker allerede i før-teenagealderen. Jeg kom senere til at holde
meget af de danske forfattere Jacob Paludan og
Henrik Pontoppidan. Jeg har skrevet større opgaver om "Jørgen
Stein" og "Lykke-Per" på studenterkursus og
fik karaktererne 11 og 10 (kun 10, fordi opgaven var for lang, ellers ville
jeg have fået 11, sagde min lærer) .
Kunst
Jeg interesserer mig en del for billedkunst, og da jeg gik på Århus
Akademi, havde jeg et partoutkort til det
gamle Århus Kunstmuseum i Vennelystsparken. Jeg tog bl.a. derned i fællestimerne
på vores skole, bl.a.
fordi jeg som Asperger har det svært med store forsamlinger af mennesker,
som der jo var i en fyldt kan-
tine under sådan nogle foredrag/andre arrangementer. Jeg har også
selv malet en del i akryl på lærred. Min
billeder er abstrakt ekspressionistiske i stilen, og jeg er inspireret af
blandt andre COBRA-kunstnerne, Per
Kirkeby og Lars Dan. Jeg indleverede engang tre små malerier til en
censureret udstilling, Kunstnernes På-
skeudstilling i Århus, men de blev desværre afvist. Men jeg kunne
da godt tænke mig at forsøge at sende
nogle billeder ind en anden gang! Når jeg maler, fordyber jeg mig helt
og aldeles i maleriet og glemmer tid
og sted. Nogle gange maler jeg med ledsagelse af musik og nogle gange uden.